Trappevask

TRAPPEVASK - rene og velduftende trapper

 

Stabile og pålidelige trappevaskere savnes af mange. Det er fordi vi har taget dem allesammen til os her i LB Rent. Vores trappevask system giver jer rene og velduftende trapper og et sundt miljø. Mange er efterhånden plaget af forskellige allergier, derfor er vores største ønske når vi vasker jeres trapper at tilpasse vores rengøringsmetoder, så vi kan undgå allergifremkaldende faktorer og samtidig kan dække jeres behov.

Trapper er ofte det første man møder når man går ud af døren derhjemme, hvis man bor i en ejendom med opgang, og det første man bliver præsenteret for i en virksomhed eller ejendom. Så det indtryk man får, bevidst eller ubevidst, på trapperne har stor indflydelse på vores humør og dermed også på de valg der bliver truffet i løbet af dagen.

LB Rent tænker på jeres trappeløsning som en helhed, der skal se pænt og præsentabel ud og vores erfaring viser at årstiderne har stor betydning på hvordan jeres trapper har behov for at blive vasket. Vi tilpasser os selvfølgelig årstiden og vejret så i kan få rene trapper året rundt. Både jeres gæster og I selv som medarbejdere eller beboere kan glæde sig over hvert et trappetrin i sætter fødderne på, efter LB Rent har været der. Med vores mange års erfaring har vi både i andels- og ejerforeninger, virksomheder og institutioner gennemafprøvede mange systemer, der virker.

LB Rent er lige på trapperne.

Rene trapper der undgår allergifremkaldende situationer?

LB Rent støvsuger først jeres trapper, når det er muligt, før de bliver vasket med Mery- eller fladmopper med microfiber. Fordelen ved det er at vi rent faktisk fjerner støv, skidt og snavs ved at suge det værste op, i stedet for bare at "flytte" lidt rundt på det når man bare fejer. Dermed hindrer LB Rent skidtet og snavset i at ende i hjørnerne på trinnene, og undgår støvet bliver hvirvlet op og lægger sig mellem balustrene, på diverse kanter eller i vindueskarme og andre steder hvor støvet nu kunne finde på at lægge sig. Vi vil omhyggeligt forsøge at forhindre så mange allergifremkaldende faktorer så muligt for dem med støvallergi.

Hvad så med dem der har parfumeallergi? Også der imødekommer LB Rent jeres ønske og behov. Vi har nemlig flere forskellige slags svanemærkede trappesæber uden parfume. Mange mener at hvis man ikke kan dufte sæben er der sikkert ikke blevet vasket trapper. Sandheden er at sæben bare er uden parfume, men den er lige så effektiv og giver endda et bedre Rent Grønt Miljø. Der er virkelig mange forskellige trappesæber der bliver bedre og mere miljøvenlige. LB Rent har igennem mange år erfaret hvilke sæber der er bedst til de forskellige typer trapper. Uanset om jeres trappe er belagt med linoleum, lak, gammel fernis eller i har trapper med glas, sten, marmor eller terrazzo, så har LB Rent en svanemærket sæbe der lige netop passer til jeres trapper.

Hemmeligheder kan skabe mistillid og hindre kommunikation. Det ønsker vi ikke i LB Rent, vi ønsker nemlig åbenhed og ærlighed. Vil du høre vores hemmelighed? Vores hemmelighed er simpel: vi putter aldrig beskidte mopper i rent vand. Vi kommer udelukkende rene mopper i rent vand. Når vi udfører trappevask eller trapperengøring, bruger vi kun mopper på én etage eller på et mindre areal! Så lægger vi de beskidte mopper til kogevask inden den bliver brugt til næste trappevask. Herudover tillader et af vores mange systemer at vi vasker trapperne med fladmopper, hvor fladmoppestængerne har indbygget mulighed for rent vand i selve skaftet. Det betyder, at vi hele tiden vasker med rent vand og samtidig når helt ind i hjørnerne.

Derudover sørger vi naturligvis for at:

  • Ryste hoveddørsmåtten udenfor inden trappevask.
  • Fjerne spindelvæv ved hver eneste trappevask og trapperengøring.
  • Sætte trapperengøringen i system. På den måde ved I præcis hvilken dag der vaskes trapper, samt hvilken månedsdag der bliver foretaget ekstra hovedrengøring, hvis i har tilvalgt det.

Regelmæssig vask og pleje af trapper og trappeopgange er afgørende for både stemning og velbefindende. Alligevel bliver trappevask desværre som oftest forsømt eller prioriteret lavt i både større og mindre ejendomme og virksomheder alene fordi, at trappevask er fysisk hårdt arbejde. Derfor er der sund fornuft i, at overlade trappevasken til LB Rent.


Kan rengøringsfirmaet LB Rent tage ansvaret for renholdelse af jeres trapper?

Vi oplyser jer gerne om hvilket system vi benytter til jeres trappevask. Vi har strukturen i orden, for eksempel vekselvasker vi korrekt for at vedligeholde jeres linoleumsbelægning eller anden gulvtype så den holdes pæn og sund. Vi vedligeholder jeres linoleum så det ikke udtørre. En trappe med linoleum kan i de fleste tilfælde holde 25-30 år, men manglende pleje og trappevask kan forkorte levetiden til kun 5-10 år! Hvorfor ikke få LB Rent til at rette op på jeres linoleum inden det er for sent. Vi bruger svanemærkede rengøringsprodukter der forbedre jeres indeklima. Hos os ser I ikke nye folk hver gang. LB Rent gør en dyd i at have faste medarbejdere som er ansvarlige for jeres trappevask. Faste medarbejdere giver naturligvis en behagelig sikkerhed for alle. Vi gør en indsats for at omgangstonen tilmed er venlig og imødekommende. Vi værdsætter jo alle et godt humør. :o)

Tænk hvis jeres trapper blev rengjort på en fast ugedag. Så havde beboerne mulighed for at tage måtten indenfor, så vi kan være mere grundige med trappevasken, eller i kan få stillet måtten på højkant, vi fejer nemlig ikke noget ind under måtten. Hvis trappen bliver vasket tæt på weekenden, er der optimalt rent når I har fri. Når i skal have gæster er der præsentabelt og en velduft af god trappevask. Hvis der kommer noget i vejen, det kunne være håndværkere, en vejfest, et bestyrelsesmøde eller noget andet, så er vi selvfølgelig fleksible og flytter bare den dag vi skulle vaske jeres trappe til et senere tidspunkt.

Trapper du op med LB Rent, giver i jeres kunder eller beboere et godt førstehåndsindtryk!

Ta' trappen - Lev længere!

Vi har hørt det utallige gange og ignoreret det næsten lige så mange gange:

  • Lægen siger det...
  • Vores ægtefælle siger det...
  • Selv samvittigheden siger det en gang imellem...
TAG TRAPPEN !!!

Men nu er der kommet tal på effekten af at tage trappen i stedet for at vente på elevatoren. I gennemsnit nedbringer man risikoen for at dø i utide med 15%, siger forskere ved universitetshospitalet i Geneve.

Så tag trappen og forlæng livet med 15% !

Der var i alt 77 ansatte på universitetshospitalet der blev sat til at tage trappen i stedet for at bruge elevatoren, når de var på arbejde. De var udvalgt efter at de i forvejen havde en passiv livsstil med mindre end to timers motion om ugen. Fra at tage i gennemsnit 5 trapper om dagen, skulle de nu op på i alt 23 trapper om dagen. "En trappe" er her defineret som det antal trin, der spænder over en hel etagehøjde.

Forsøget løb over 12 uger, og 69 af de 77 gennemførte hele forløbet. Da forsøget var ved at være slut, var deres antal af daglige trapper desværre igen faldet til 10 trapper. Efter sigende skyldes et uventede problem med at hospitalets hovedtrappe blev lukket med henblik på renovering. Men alligevel efter tre måneder med udvidet trappebrug var forsøgspersonernes blodtryk faldet, deres lungekapacitet var større, kolesteroltallene var forbedrede, vægten var på retur og livvidderne var skrumpet.

Tilsammen udgjorde forbedringerne, på de personers helbred der var med i forsøget, en 15% reduktion i chancen for, at de ville dø i utide, siger Dr Philippe Meyer, som ledede forsøget. Han håber nu at kunne bekræfte resultatet med en større undersøgelse.

Den britiske hjertespecialist Adam Timmis siger om forsøget til BBC: "Det er et lille forsøg, men det er værdifuldt fordi det anviser en praktisk måde for travle mennesker at øge den mængde motion, de kan nå at få".

Råd til Trappetræning!

Trappetræning er både en billig, da de fleste har adgang til trapper, og samtidig meget effektiv form for konditionstræning. Hvis du ikke er i form skal du selvfølgelig starte forsigtigt op med din træning, og lad være med at løbe ned ad trapperne. Det kræver virkelig god styring, balance og koordination at træne på trapper. Husk at træne med gode sko på, så det ikke bliver for hårdt for dine led.

Prøv disse øvelser, og brug ca. 1 minut på hver øvelse, og hold pause i 1 minut mellem øvelserne:

  • Løb langsomt op ad trappen og gå ned igen.
  • Tag to-tre trappetrin i hvert skridt, når du går op ad trappen, så du nærmest laver "lunges" op ad trapperne! Gå ned i roligt tempo.
  • Stå ved det allerførste trappetrin og gå skiftevis op med den ene fod ad gangen, så du har venstre fod på trappetrin nummer 1 og højre fod på gulvet. Så skifter du, sætter venstre fod ned på gulvet og den højre fod op på trin nummer 1. Hvis dette er for nemt, sætter du tempoet op eller hopper, så du skiftevis har højre fod på trappetrin nummer 1 og venstre fod på gulvet og omvendt!
  • Stå på gulvet og hop, på begge fødder, op på trappetrin nummer 1. Fødderne holdes i hoftebreddes afstand. Gå ned igen og gentag. Hvis det er for nemt, kan du hoppe op på trappetrin nummer 2, og gå ned igen. Forsøg at lande "blødt" på fødderne med let bøjede knæ, så du fjedrer lidt i knæerne, når du lander!

LB Rent er lige på trapperne til et samarbejde med jer!

 

kontakt os